|
Ved Egns– og Sportsfesten uddelte Forsamlingshuset og Støtteforeningen prisen Årets Nørskovlunder. Prisen uddeles som en anerkendelse for en ekstraordinær indsats ud over det sædvanlige. Prisen gik i år til Jesper Kristiansen. Jesper tildeles prisen for sit store engagement i forbindelse med opsætningen af shelters ved Hinge Søbad. Som en del af en arbejdsgruppe under projektet ”Hinge med Kant” har Jesper lagt et stort arbejde i realisering af ideen og har med kyndig hånd udført det praktiske arbejde. De to shelters blev opsat tilbage i 2021 og bliver i dag flittigt brugt af mange gæster. Endnu engang stort tillykke til Jesper. Nørskovlund Forsamlingshus/Støtteforeningen |