Af Torben Brix ------------------------------------ Når
man svinger ind i gården på Drejergårdsvej 3 i Frausing ligner
"Klovdalsgaard" enhver anden gård med stuehus og tilhørende lader og
stalde. Men skinnet bedrager, for inde bag murene gemmer et eldorado af
landbrugsredskaber, en købmandsforretning og en skolestue sig. Inga og
Aage Hartvigsen tager imod i gården. - Vil du have kaffe, når du har
set færdig, spørger Inga. - Jo tak, så gerne. - Men, siger Aage
Hartvigsen, lad os først kigge på sagerne. Vi går ind i den første
bygning, mens Aage fortæller: - I 1992 kom køerne ud og så gik vi på
efterløn. Jeg havde lidt maskiner selv og så gjorde vi rent i staldene og
satte maskinerne op. Det var nu ikke så meget, men folk hørte om det og
begyndte at aflevere redskaber og andet hertil. Det kunne være andre, der
som os, lagde op og så nænnede de ikke at smide tingene ud eller til
skrot. Så fik vi det i stedet. Og det er vokset i omfang siden! Jeg får
stadig det meste foræret af folk, der ringer til mig, når de vil af med
noget. Og her er
virkelig meget at kigge på. På omkring 1000 m2 bugner
og vægge af alverdens maskiner og redskaber. Her er mælkejunger og
malkemaskiner, centrifuger og hakkelsesmaskine! Kjellerup Tidendes
udsendtes bymæssige opvækst røber sig stærkt og spørgsmålet er
uundgåeligt: - Hvad er en hakkelsesmaskine. Tålmodigt forklarer Aage, at det er en maskine til at
skære hakkelse på. Hestenes føde til muleposerne skulle skæres over og det
gjorde man med en hakkelsesmaskine. Et hjørne er viet til smedens
redskaber. Her er også et karetmagerværksted. Det stammer fra Alling
Mølle, forklarer Aage.
Tøj rullet med kampesten
En sjov anordning med tre store kampesten fanger
øjet. Hvad er det? spørges igen. - Det er en tøjrulle, forklarer Aage.
Man rullede tøjet om nogle stokke og så kørte man vægten med stenene
henover stokkene som så rullede tøjet. Tøjrullen var oprindeligt en
bryllupsgave som en Niels Peter Laursen havde fået omkring
1920. |
Vi går videre og i et tilstødende lokale breder sig en
dagligstue, en købmandsbutik og dele af en avis kiosk. Og igen: Her er
alt, hvad hjertet kan begære af effekter, husgeråd, nips og andet fra en
tid, som man godt kan huske og nu få genopfrisket. - Vi har besøg af en del
børn og skoleklasser og de er gode museumsgæster. De spørger og tager
tingene op og undersøger dem. Det må de nemlig gerne her på vores museum
og det er den bedste måde at finde ud af, hvad tingene er, på. Under
købmandsdisken ligger blade og aviser "før i tiden." På et billedblad fra
1955 pryder Malene Schwarts forsiden. Mange af tingene her i afdelingen
kommer fra Fastrups Boghandel, der lå i Kjellerup forklarer Aage. Vi
går ovenpå til et fint soveværelse, der er indrettet på førstesalen bag en
skolestue. - Her får børnene lov at sidde ved de gamle pulte og så er
der en der bliver valgt til lærer. Der er spanskrør til ham/eller hende
klar til brug. Endnu et rum, denne gang i underetagen viser større
maskiner, traktorer, møgspredere og en elegant jumbe, der engang har bragt
herskabet til kirke. Besøget slutter i stuehuset, hvor Inga har dækket
op med kaffe og brød. I dag har Aage vist rundt, men det er ligeså ofte
Inga, der fortæller for folk. - Vi har årligt omkring 600 besøgende og
det er alt fra skoleklasser til privatpersoner, der måske har besøg og
gerne vil vise stedet her frem. Og så er der selvfølgelig mange, der selv
har haft landbrug, der kigger forbi. - Vi har også haft besøg af et hold blinde, fortæller Inga.
De fik en masse ud af at være her, selvom de ikke kunne se tingene.
Men de kunne jo røre ved dem og høre om dem. - Museet har ikke faste
åbningstider. Vi holder åbent når vi er hjemme, fortæller Aage. Man kan
ringe og høre om der er nogen hjemme på 8688 6118 og er vi hjemme, er alle
velkommen til at kigge forbi. Kjellerup Tidendes udsendte takker for
rundvisningen og beværtning og triller glad mod redaktionen og kan klart
anbefale et besøg hos de flinke mennesker på "Klovdalsgaard." Her bliver
fortiden levende. |